Bæredygtige investeringer
Mød Malene Bason, partner i Curo Capital og specialist i bæredygtighed, når hun giver sit perspektiv på, hvordan vi arbejder med bæredygtige investeringer
Arbejdet med bæredygtige investeringer
Malene Bason partner i Curo Capital og specialist i bæredygtige investeringer:
“Bæredygtighed er både noget fagligt og noget dybt menneskeligt. Fagligt handler det om at forstå, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer påvirker virksomheders udvikling på den lange bane og om at bruge den viden aktivt og systematisk, når vi træffer investeringsbeslutninger.
Menneskeligt handler det om at tage ansvar for den verden, vi giver videre og om at være bevidst om, hvilken forskel vores kapital faktisk kan gøre.
I praksis betyder det, at jeg arbejder tæt sammen med vores analytikere og samarbejdspartnere for at vælge investeringer, der både har et stærkt afkastpotentiale og kan dokumentere en reel, positiv bæredygtighedseffekt.
For kunderne betyder det større gennemsigtighed, mere robuste porteføljer og et tydeligt fokus på værdiskabelse. Ikke kun målt i kroner og øre, men også i forhold til det samfund de er en del af. Jeg oplever igen og igen, at bæredygtige investeringer ikke er et kompromis, men tværtimod en styrkelse af kundernes langsigtede finansielle muligheder.
Vi ved, at tryghed er altafgørende for investorer. Derfor lægger vi stor vægt på at fjerne kompleksitet, så det bliver lettere for vores kunder at navigere imellem mulige bæredygtige investeringer. Data, analyse, historik, omfattende due diligence og løbende rapportering er afgørende, når vi udvælger de bæredygtige investeringer”.
Kunne du tænke dig at vide mere om bæredygtige investeringer klik her

